Hvornår skal du begynde at spare op til pension, og hvor meget er nok?

At spare op til pension er en af de vigtigste økonomiske beslutninger, du træffer i dit liv, og jo tidligere du starter, jo mindre skal du lægge til side hver måned for at opnå samme resultat. Mange danskere udskyder den beslutning, fordi pension føler sig som noget, der ligger årtier ude i fremtiden, men renters rente arbejder bedst, når tiden er din allierede.

Spare op til pension: hvornår er det for sent at starte?

Der findes intet officielt tidspunkt, hvor det bliver “for sent” at spare op til pension, men jo senere du begynder, jo større bliver den månedlige byrde, og jo mindre effekt får renters rente. Det er en matematisk sandhed, som gælder uanset hvilken indkomst du har.

Hvis du starter som 25 årig, kan selv beskedne beløb vokse sig store over 40 år, fordi afkastet forrentes år efter år. Starter du derimod som 45 årig, har du kun 20 til 25 år til at opbygge samme formue, og du bliver nødt til at spare markant mere op hver måned for at nå samme mål.

Hvorfor de første år betyder mest

Mange tror fejlagtigt, at de sidste år op til pensionen er de vigtigste, men i praksis er det ofte de første indbetalinger, der skaber den største værdi over tid. En krone sparet op som 25 årig kan nå at blive forrentet i 40 år, mens en krone sparet op som 55 årig kun har 10 år til at vokse.

Det betyder dog ikke, at det er meningsløst at starte sent. Selv hvis du er 50 år og endnu ikke har en større pensionsopsparing, kan du stadig nå at opbygge et solidt fundament, hvis du handler nu og indretter dit forbrug efter det.

Hvad gør du, hvis du føler dig bagud

Hvis du oplever, at du er kommet sent i gang, er der flere håndtag, du kan skrue på:

• Øg din månedlige indbetaling, selv med et mindre beløb, da det stadig gør en forskel over 10 til 15 år
• Undersøg om din arbejdsgiver tilbyder en højere pensionsprocent, hvis du selv bidrager mere
• Overvej at udskyde din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med et par år
• Reducer faste udgifter nu, så du kan omdirigere pengene til din opsparing

Hvor meget skal du egentlig have sparet op i de forskellige aldre

Der findes flere tommelfingerregler for, hvor meget du bør have sparet op til pension i forhold til din alder. En ofte anvendt model tager udgangspunkt i din årsløn og angiver, hvor mange gange din løn du ideelt set bør have stående på din pensionsopsparing ved forskellige milepæle.

Retningslinjer efter alder

• Ved 30 år: omkring én gang din årsløn
• Ved 40 år: omkring tre gange din årsløn
• Ved 50 år: omkring fem til seks gange din årsløn
• Ved 60 år: omkring otte gange din årsløn
• Ved pensionsalderen: omkring ti til tolv gange din årsløn

Disse tal er vejledende og bør altid ses i sammenhæng med din forventede levestandard efter pensionering, din eventuelle gæld og hvorvidt du forventer en folkepension og ATP oveni din private opsparing. Du kan læse mere om de generelle rammer for pensionssystemet hos Borger.dk.

Hvad betyder tallene i praksis

Hvis du tjener 450.000 kroner om året, betyder det ifølge modellen, at du ved 40 år bør have omkring 1,35 millioner kroner stående i pension, og ved 50 år omkring 2,5 millioner kroner. Det lyder af meget, men husk at arbejdsmarkedspension og eventuel ATP ofte udgør en stor del af dette beløb, hvis du har været i fuldtidsarbejde gennem det meste af dit voksne liv.

Er du selvstændig, ser billedet ofte anderledes ud, fordi du ikke automatisk indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Her bliver det ekstra vigtigt selv at tage stilling til, hvor meget du sætter til side hver måned. Du kan læse mere om, hvordan du finder det rette niveau i artiklen om hvor meget du egentlig skal spare månedligt som selvstændig uden at sabotere væksten.

Individuelle forskelle du skal tage højde for

Tommelfingerreglerne tager ikke højde for alt. Du bør også overveje:

• Om du planlægger at blive boende i egen bolig eller nedsætte dit forbrug markant efter pension
• Om du har børn, der stadig er økonomisk afhængige af dig, når du når pensionsalderen
• Om du har gæld, der skal være betalt af, inden du går på pension
• Om du forventer at arbejde deltid efter den officielle pensionsalder

Arbejdsmarkedspension vs. privat pensionsopsparing, hvad er forskellen

De fleste danskere har en arbejdsmarkedspension, som automatisk bliver indbetalt af arbejdsgiveren som en del af lønpakken, typisk mellem 12 og 18 procent af lønnen. Denne opsparing er ofte bundet op på en overenskomst eller individuel ansættelseskontrakt, og den administreres af et pensionsselskab, som din arbejdsgiver har valgt.

En privat pensionsopsparing er derimod noget, du selv opretter og indbetaler til, uafhængigt af din arbejdsgiver. Det kan være en ratepension, en livrente eller en aldersopsparing, og du har typisk langt større frihed til selv at vælge, hvor pengene skal investeres.

Fordele ved arbejdsmarkedspension

• Indbetalingerne sker automatisk og kræver ingen aktiv handling fra dig
• Du får ofte en forsikringsdækning med i pakken, som dækker invaliditet eller dødsfald
• Arbejdsgiveren bidrager typisk med en del af indbetalingen oveni din egen andel

Fordele ved privat pensionsopsparing

• Du bestemmer selv, hvor meget risiko du vil tage med dine investeringer
• Du kan tilpasse indbetalingerne efter din økonomiske situation måned for måned
• Pengene er ikke bundet til en bestemt arbejdsgiver eller overenskomst

For de fleste lønmodtagere giver det god mening at have begge dele. Arbejdsmarkedspensionen fungerer som et solidt fundament, mens den private opsparing kan give ekstra fleksibilitet og mulighed for at optimere skatteforholdene. Du kan finde generel information om de forskellige pensionstyper hos PensionsInfo, hvor du også kan se et samlet overblik over dine egne pensionsordninger.

Hvad med dem uden arbejdsmarkedspension

Selvstændige erhvervsdrivende og visse freelancere har ofte ingen arbejdsmarkedspension overhovedet, medmindre de selv opretter en ordning. Det betyder, at hele ansvaret for pensionsopsparingen ligger hos dem selv, hvilket gør det endnu vigtigere at planlægge systematisk og indbetale fast hver måned, uanset om indtægten svinger.

Sådan beregner du dit pensionsbehov ud fra din nuværende løn

For at finde ud af, hvor meget du reelt har brug for at spare op, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i din nuværende løn og dit forventede forbrug som pensionist. En ofte anvendt tommelfingerregel siger, at du som pensionist har brug for omkring 70 til 80 procent af din tidligere nettoindkomst for at opretholde samme levestandard.

Trin for trin beregning

1. Find din nuværende nettoindkomst om måneden
2. Gang beløbet med 0,75 for at finde et realistisk skøn over dit fremtidige behov
3. Træk din forventede folkepension og ATP fra dette beløb
4. Det resterende beløb er det, din private opsparing og arbejdsmarkedspension skal dække
5. Gang det månedlige beløb med 12 og derefter med det antal år, du forventer at være pensionist

Hvis du for eksempel har en nettoindkomst på 25.000 kroner om måneden, vil du ifølge modellen have brug for omkring 18.750 kroner om måneden som pensionist. Hvis folkepension og ATP tilsammen udgør 15.000 kroner, mangler du 3.750 kroner om måneden fra din egen opsparing, hvilket over eksempelvis 20 år som pensionist svarer til cirka 900.000 kroner, du skal have stående, når du går på pension.

Faktorer der kan ændre regnestykket

Beregningen ovenfor er en forenkling, og flere faktorer kan trække i begge retninger:

• Inflation: Priserne stiger over tid, så det beløb, du har brug for om 20 eller 30 år, er højere end i dagens kroner
• Skat: Udbetalinger fra pensionsordninger beskattes forskelligt afhængigt af ordningstype
• Boligsituation: Har du en udbetalt bolig, falder dit faste forbrug markant som pensionist
• Helbred: Uforudsete udgifter til sundhed kan ændre dit behov væsentligt

Det er en god idé at lave denne beregning med jævne mellemrum, da din løn, dit forbrug og dine fremtidsplaner ændrer sig over tid. Mange banker og pensionsselskaber tilbyder gratis pensionstjek, hvor en rådgiver kan hjælpe dig med at lave en mere præcis beregning ud fra dine konkrete forhold.

Husk de små detaljer der også tæller

Din generelle livsstil har betydning for, hvor meget du reelt har brug for. Mindre investeringer i dit arbejdsmiljø i dag kan faktisk forlænge din arbejdsevne og dermed din indkomst i flere år. For eksempel kan rigtig belysning på skrivebordet forbedre din koncentration markant, som beskrevet i artiklen om hvor meget dit skrivebordslys påvirker dit arbejdstempo og hvad det betyder for øjnene. På samme måde kan korrekt skærmafstand reducere belastningen på synet, hvilket du kan læse mere om i artiklen om hvor meget din skærmafstand påvirker dit syn og hvad det betyder for hjemmekontordagen. Et sundt arbejdsliv hænger nemlig tæt sammen med din evne til at blive på arbejdsmarkedet længere og dermed din samlede pensionsopsparing.

Fem fejl der koster dig dyrt på den lange bane

Selv små fejltagelser i din pensionsplanlægning kan have store konsekvenser, når de får lov til at akkumulere over flere årtier. Her er de mest almindelige faldgruber, danskere falder i.

1. At udskyde beslutningen

Den mest udbredte fejl er simpelthen at vente med at tage stilling til sin pensionsopsparing. Hvert år, du udskyder beslutningen, mister du potentielt afkast, som aldrig kan indhentes igen.

2. At undervurdere sit fremtidige forbrug

Mange antager, at de vil bruge markant mindre som pensionister, men i praksis stiger visse udgifter, især til sundhed og fritid, mens andre falder. Det er farligt at regne med et alt for lavt forbrug uden at have lavet en reel beregning.

3. Ikke at udnytte arbejdsgiverens matchning

Nogle arbejdsgivere tilbyder at matche din egen ekstra indbetaling til pensionsordningen. Hvis du ikke udnytter denne mulighed, går du reelt glip af gratis penge.

4. At have for høj eller for lav risiko i investeringerne

Din pensionsopsparing bør typisk investeres med højere risiko, når du er ung, og gradvist nedtrappes, efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen. At have for lav risiko tidligt i livet betyder, at du går glip af væsentligt afkast, mens for høj risiko tæt på pensionen kan udsætte din opsparing for unødvendige udsving.

5. At glemme at samle sine pensionsordninger

Hvis du har skiftet job flere gange, kan du have flere mindre pensionsordninger spredt ud hos forskellige selskaber. Det kan betyde unødvendige gebyrer og et uoverskueligt overblik. Det kan derfor betale sig at samle dine ordninger ét sted, så du får et klart billede af din samlede opsparing.

• Tjek dit samlede overblik mindst én gang om året
• Sammenlign gebyrer mellem dine pensionsselskaber
• Overvej at flytte mindre ordninger sammen, hvis det giver mening økonomisk

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget bør jeg sætte til side hver måned til pension?

Der findes ingen universel sats, men en ofte brugt tommelfingerregel siger, at du samlet set bør indbetale omkring 15 til 20 procent af din bruttoløn til pension, inklusive arbejdsgiverens bidrag. Er du selvstændig uden arbejdsmarkedspension, skal du selv dække hele dette beløb, hvilket kræver en mere bevidst og fast indbetalingsplan hver måned.

Kan jeg nå at indhente det, hvis jeg er startet sent?

Ja, det er muligt, men det kræver typisk, at du indbetaler markant mere hver måned, end hvis du havde startet tidligere. Du kan også overveje at udskyde din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med nogle år eller reducere dit forventede forbrug som pensionist for at mindske det beløb, du har brug for at have sparet op.

Hvad sker der med min pension, hvis jeg skifter job?

Din arbejdsmarkedspension følger normalt ikke automatisk med til din nye arbejdsgiver, men bliver stående i den eksisterende ordning, medmindre du aktivt flytter den. Det betyder, at mange danskere ender med flere pensionsordninger over et arbejdsliv, hvilket gør det vigtigt at holde overblik og eventuelt samle ordningerne ét sted.

Er det bedre at spare op i en ratepension eller en aldersopsparing?

Det afhænger af din individuelle situation, herunder din nuværende og forventede fremtidige skattesats samt dine øvrige opsparinger. Ratepension giver typisk fradrag ved indbetaling, mens aldersopsparing giver skattefri udbetaling. Det kan være en god idé at få en konkret vurdering hos en uvildig pensionsrådgiver eller dit pensionsselskab, inden du vælger ordning.